Jeg har i et par måneder haft den store glæde at have Morten som min salgsmentor. Det har gjort en kæmpe forskel på mit salgsarbejde.
Jeg har altid følt det som grænseoverskridende og haft det meget svært med at skulle ringe ud til kunder og lave opsøgende salg.
Med Mortens hjælp har jeg lært at anskue opgaven fra nye vinkler og tør nu tage telefonen og faktisk nyde processen med at tale med kunder. Jeg er på engang både blevet modigere og føler en større ro med salg.
Jeg forstår min rolle og mit ansvar i salgsprocessen. Jeg er blevet en del klogere på hvordan jeg skal løse forskellige situationer og jeg er blevet bedre til også at tackle afvisninger, så jeg ikke længere så let lader mig slå ud.
Mortens personlighed og hans coachende tilgang gør, at jeg har følt mig tryg i hele processen. Forløbet har været tilpasset min tid og mine behov.
Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig presset. Tværtimod har jeg oplevet en større nysgerrighed fra mig selv på at lære af processen.
Det har være meget inspirerende og berigende at dykke ned i Mortens egne erfaringer. Han har en kæmpe portion viden fra forskellige brancher og er fagligt stærk i både salg og indkøb.
Hvis du oplever at det er svært og udfordrende at komme ud over rampen med salg af produkter, så kan jeg klart anbefale et FirmaMentor-forløb med Morten.
Heidi Fobian Hansen, Sundheds- og trivselsfacilitator, Concepts4Life
Heidi ejer virksomheden Concepts4Life, som tilbyder aktiviteter og kampagner, der hjælper virksomheder til at styrke sundheden og trivslen blandt medarbejderne.